Vandrerute: Skjoldenæsholm

Ved Skjoldenæsholm kan man vælge tre forskellige vandreruter, der hver især tager en igennem alsidige aspekter af herregårdenes kulturlandskab. På den blå rute (både den korte og den lange) ledes man foruden skøn natur, forbi en prægtig, fredet, firefløjet bindingsværksgård fra ca. 1820 kaldet ”Laurentziuslund”, der længe var bolig for herregårdens birkedommer.

Omkring mange herregårde kan man finde bindingsværkshuse, der øjensynligt ikke er noget særligt andet end bygninger. Nogle af disse adskiller sig dog fra almindelige bonde- eller avlsgårde ved igennem tiden at have haft helt særlige funktioner. Nord for Skjoldenæsholm ligger Laurentziuslund, der tidligere fungerede som bolig for birkedommeren og vidner i kraft af sin størrelse om birkedommerens betydning og økonomiske formåen.

Et birk var tidligere en selvstændig retskreds og domstol og birkedommeren dermed retskredsens dommer. Birker kendes senmiddelalderen og helt frem til midten af 1800-tallet, hvor en stor del af den statslige forvaltning og retspleje blev styret af en begrænset mængde lokale, private magthavere. Det gjaldt godsejerne på herregårdene, der kunne have birkeretten over et afgrænset område ved deres herregårde.

Med birkeretten fulgte retten til bl.a. at udvælge birkedommeren og birkets skriver. Birkedommeren havde i kraft af sit hverv ret til en gård i sit jurisdiktionsområde. Hertil kom en række faste ydelser fra birkets beboere udover en fast løn fra herregårdens ejer. Til tider samledes flere retskredse, således at birkedommerens indtægtsgrundlag forøgedes.

Af de godt 120 adelsbirker der engang eksisterede, findes der nu kun få steder levn fra systemets fysiske rammer. I Skjoldenæsholms tilfælde ses altså gården Laurentziuslund, der var bolig for birkedommeren. Andre steder kendes gamle tingstuer ved herregårde, hvor retten var sat. Fra herregården Ravnholt på Fyn kendes også en mindre fængselsbygning, der var tilknyttet birkedommerens bolig, og som sidenhen er flyttet til Den Fynske Landsby.

Der fandtes historisk mange forskellige typer birker. Købstadsbirker, førreformatoriske gejstlige birker der senere overtoges af kongemagten, kongelige birker i eksempelvis rytterdistrikter og adelige birker. Adelige birker tildeltes til adelsfolk fra i hvert fald slutningen af 1300-tallet, og med enevældens omfattende rangsystem fulgte birkeretten automatisk med titlerne greve og baron.

Selv uden birkeret besad adelsfolk historisk en lang række juridiske privilegier i forbindelse med retsforfølgelse og afstraffelse af undersåtter på deres godser.  Birkeretten og de resterende adelige juridiske privilegier blev søgt afskaffet i 1800-tallet, og med Grundloven i 1849 var det endeligt slut. Birkerne indlemmedes i den lokale herredsret eller overførtes til kongelige fogeder.

Sådanne steder beretter om tiden før magtens tredeling indført med Grundloven, hvor indflydelsesrige adelige godsejere med deres ridefogeder og birkedommere, udgjorde en juridisk myndighed på store dele halvdelen af den danske jord og dermed overfor en meget stor del af den danske befolkning.

Skjoldenæsholms gamle birkedommerbolig Laurentziuslund fotograferet i 1989. Foto: Ariel/Dansk Luftfoto, 1989, Det Kgl. Bibliotek