

Vandrerute: Kalø
Fra herregården Kalø går der en vandrerute gennem Ringelmose Skov, hvor man, foruden herregården og den store bøgeskov, kan opleve Kalø Jagslot, der blev opført af Kaløs ejere i slutningen af 1800-tallet, der på herregårdene var den absolutte storhedstid for jagter og jagtselskaber. Ruten befinder sig i Nationalpark Mols Bjerge, hvis natur- og kulturmiljø er formet af Kalø som godsenhed gennem flere hundrede år.
Praktisk Startadresse: Ruten starter ved herregården Kalø, Grenåvej 14 Terræn: Stien er anlagt, så den er handikapvenlig og let tilgængelig Længde: 5 km. Adgangsforhold: Stien er åben for offentligheden. Man kan kigge inden for i Jagtslottet indenfor normal arbejdstid. Læs mere her. Ejerforhold: Nationalpark Mols. Sekretariatet holder i dag til i Jagtslottet. Kontakt: nationalparkmolsbjerge.dk |
Vandreruten kan begynde ved Kalø Hovedgård. Hovedbygningen er en trefløjet bindingsværksbygning fra begyndelsen af 1700-tallet. Nord for hovedbygningen ligger en stor lade i bindingsværk fra 1727, Karlsladen, og i forlængelse heraf er opført nyere avlsbygninger. Margrethe Benedicte Brockdorff lod bygningen opføre med godsdrift for øje, da hun arvede Kalø efter sin svigerfar, Conrad Reventlow.
På Margrethe Benedicte Brockdorffs tid bestod godset af Kaløs gamle slotsruin, der har rødder tilbage til 1300-tallet, en ladegård ved siden af ruinen og en ladegård ved Ringelmose skov, hvor herregården ligger i dag. Hun tilføjede også Bregnet og Thorsager kirker til besiddelserne og oprettede i 1731 stamhuset Frisenvold, som omfattede Frisenvold, Løjstrup og Kalø. På ruten kan man også komme forbi Bregnet Kirke, der ligger i den vestlige ende af Ringelmose Skov.
Syd for den trelængede bygning ligger et jagtslot, der blev opført i 1898-99 under ejeren Martin Johan von Jenischs ejerskab, hvis familie oprindeligt var kommet fra Hamborg, og som havde overtaget herregården i 1824 i kølvandet på dårlige økonomiske konjunkturer og statsbankerot.
Det nye jagtslot var tegnet af arkitekt Hack Kampmann og afspejlede den væsentlige betydning, jagten fik på mange af landets herregårde i sidste halvdel af 1800-tallet. Jagt havde i århundreder været forbeholdt kongen og adelen, men nu udviklede jagten sig til store selskabelige begivenheder næppe set før eller siden med store jagtselskaber og overdådige middage, der kunne strække sig over flere dage. Martin Johan von Jenisch og hustruen Thyra f. Grothe var begge ivrige jægere. Sammen med godsinspektør Engelbrekt Olsen satte de effektivt ind på vildtpleje.
Martin Johan von Jenisch havde i 1902 støttet Nationalmuseet i en udgravning af slotsruinen på Kalø og havde i samme ombæring fredet området og gjort det offentligt. Familiens tyske forbindelser betød, at godset i 1946 efter Anden Verdenskrig blev overtaget af staten. I 2009 blev Nationalpark Mols Bjerge oprettet hvor Kalø kom til at udgøre den vestligste del af nationalparken. Nationalparken er kendetegnende ved dens varierede natur og istidslandskab – og kulturmiljøet der er et velbevaret herregårdslandskab.