Vandrerute: Jægerspris

Jægerspris var med en enkelt undtagelse i slutningen af 1600-tallet ejet af de danske kongelige fra middelalderen til slutningen af 1800-tallet, hvor stiftelsen Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris tog over. Den store have og de udstrakte skovområder er præget af især kongemagtens tilstedeværelse og indflydelse på landskabets udformning. Landskabet kan opleves på to vandreruter og en længere cykelrute.

Jægerspris er et gammelt kongeslot, der kendes fra 1300-tallet med navnet Abrahamstrup. Indtil Kong Frederik den Syvendes Stiftelse overtog Jægerspris efter enken Grevinde Danners død i 1874, var Jægerspris kongeslot med undtagelse af en kort periode i årene 1673-1679, hvor Vincents for Hahn var ejer. Her var der imidlertid også en kongelig forbindelse, idet Vincent von Hahn var overjægermester (heraf navnet Jægerspris) og en af Christian V’s mest indflydelsesrige embedsmænd, og hvis store godsbesiddelser skyldtes foræringer fra kongens side, mens han købte Jægerspris af kongen til en fordelagtig pris. Vincent von Hahn blev takket være kongens gunst en af landets største godsejere med Jægerspris som hovedbesiddelse.

Haven ved Jægerspris breder sig fra hovedbygningen mod nord og øst. I 1670’erne, da Vincents von Hahn var ejer, omtales en barokhaven med alléer, lysthuse, frugttræer, fiskedamme og fasanhave. Enkelte træer herfra er endnu bevaret, og haven har således enkelte spor fra Jægerspris som privat gods. Det er dog især de senere kongelige på Jægerspris, der har sat sit præg på den omkringliggende have og skov.

Haven er i særlig grad præget af aktivitet i 1700-tallet, hvor den daværende kronprins Frederik V (1723-1766) lod den første jættestue udgrave i nyere tid, mens arveprins Frederik (1753-1805) i 1776 lod en gravhøj udgrave, ombygge og navngive Julieanehøj. I 1777-1782 opførtes i haven 54 mindestøtter for kendte personer fra det danske rige udført af Johannes Wiedewelt.

I havens sydøstlige del er Grevinde Danner begravet i en åben gravhøj med sarkofag. Grevinde Danner og hendes mand, Frederik VII, spillede en betydelig rolle for Jægerspris i 1800-tallet. Med Grundlovens indførelse i 1849 overgik Jægerspris til statslig ejendom, men blev i 1854 købt af Frederik VII. Efter hans død besad Grevinde Danner ejendommen og oprettede en stiftelse, Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris, der trådte i kraft ved hendes død i 1874, og som sidenhen har ejet og drevet Jægerspris.

Mod nord er der udstrakte skovarealer i Slotshegnet og Kohaven. Her findes egetræer, der er over 1000 år gamle, og som vidner om samspillet natur og kultur i landskabet omkring Jægerspris. Her har såkaldte "herligheder" som eks. gamle træer fået lov at stå, der viser et overskud til at værne om landskabet - noget der kendes på flere af landets mange herregårde.