Vandrerute: Pederstrup

På det nordvestlige Lolland ligger herregården Pederstrup i et bakket, kuperet terræn på en ø, der ellers er karakteriseret ved sit flade landskab. På denne cykeltur på 36 km i de ”Lollandske alper” kommer man forbi herregården Pederstrup, mens man cykler i et landskab, der gennem tiden er blevet formet af herregårdenes tilstedeværelse. Særligt landsboreformerne fra sidste halvdel af 1700-tallet har præget det lollandske såvel som det samlede danske landskab, og her spillede herregårdene – og i særdeleshed Pederstrup og dennes ejer – en central rolle.

Lolland er med sine frodige landbrugsjorder et kulturlandskab, der gennem tiden har givet gode muligheder for godsdrift, og i de herregårdes tilstedeværelse har de gennem århundreder været med til at forme det lollandske kulturlandskab.

I sidste halvdel af 1700-tallet og det tidlige 1800-tal blev landboreformerne gennemført, der bl.a. havde til hensigt at optimere bøndernes landbrugsdrift og deres vilkår. Resultatet var et gennemgribende forandret dansk landbrug, og i dag kan man fortsat se det i det lollandske landskab. Det ses ved spredtliggende gårde, levende hegn, små landsbykerner og husmandskolonier.

Blandt hovedkræfterne bag det politiske arbejde var Christian Ditlev Reventlow, der ejede det lollandske grevskab Christianssæde, der foruden herregården Christianssæde som hovedsæde bl.a. også inkluderede herregården Pederstrup. Han gennemførte også reformerne på sit lollandske gods, hvis forandringer endnu i dag kan ses i landskabet.

Tidligere havde bøndernes fæstegårde, der hørte under herregårdene, ligget samlet inde i landsbyerne, og hver bondes jord havde været fordelt på mindre jordlodder spredt omkring landsbyen. Med landboreformerne blev jorden udskiftet, hvilket betød, at jorden blev samlet omkring hver bondes gård, og mange gårde blev flyttet ud af landsbyerne. Også de tidligere overdrev, der havde ligget uden for landsbyernes marker og ofte havde været begroet med buske, lyng og småskov, og som var blevet brugt til græsning, kom nu under plov. Af grevskabets 270 gårde blev 98 flyttet ud af landsbyerne, mens det samme skete for 138 af de i alt 246 husmandssteder med jord. Udskiftningen var begyndt i 1783 og var færdigt i 1806.

Endemålet for landboreformerne var for mange bøndernes overgang til selveje, og på Pederstrup og det resterende grevskab blev bønderne gradvist såkaldte arvefæstere. Arvefæste var tæt på selveje og betød at gården nu, modsat tidligere, gik i arv, og at bonden med visse begrænsninger kunne købe og sælge jord. Som arvefæstebonde skulle man dog også betale en afgift til herregården, og der blev dermed opretholdt en forbindelse mellem herregården og bønderne. Bøndernes udskiftede og udflyttede gårde forblev således på sin vis en del af det samlede landskab præget og formet af herregården.

Matrikelkort fra 1818 for Horslunde sogn, som man cykler igennem på denne rute. Landsbyen ligger nordvest for herregården Pederstrup og blev udskiftet sammen med grevskabets Christianssæde øvrige jord som led i landboreformerne. Landsbyens jorder blev ”blokudskiftet”, hvor jorden blev samlet i firkantede blokke rundt om gården. Det medførte, at flere gårde måtte flyttes ud af landsbyen, hvormed gårdene kom til at ligge spredt i landskabet. Ligesom her ved Horslunde blev husmandssteder flere steder samlet i kolonier.

Pederstrups senere landskab
Landskabet omkring Pederstrup er også præget af herregårdens tilstedeværelse både før og efter C.D.F. Reventlows tid på Pederstrup. Vest for hovedbygningen går en aksefast vej langt ud i landskabet, der stammer fra Pederstrups tidligere barokanlæg, der blev opført i slutningen af 1600-tallet. Her blev der anlagt en barokhave langs alléen mod vest, der under C.D.F. Reventlows omkring 1780 blev anlagt i romantisk stil, hvormed der blev anlagt flere snoede stier i kontrast til det aksefaste barokanlæg. I 1870’erne blev avlsgården, der indtil da havde ligget i forlængelse af hovedbygningen, flyttet længere ud, og haven blev udbygget til den park, den i hovedtræk endnu er i dag.