Vandrerute: Sønderskov

Sønderskov møllesti bevæger sig igennem herregårdslandskabet tæt ved herregården Sønderskov. Et stykke af den 2,7 kilometer lange møllesti udgør, som navnet antyder, afvejen mellem herregård og mølle, og bevæger sig forbi den gamle møllesø.

Ved Møllesøen lå der tidligere en vandmølle, der længe var knyttet til herregården Sønderskov. I 2014 brændte møllen ned, men selvom møllen i dag er væk, er der fortsat spor i landskabet fra områdets mølledrift.

Møllesøen, der ligger på ruten ved Sønderskov herregård, er anlagt ved at opstemme vandet fra den forbipasserende bæk Maltbæk med det formål at få vandet til at drive møllens store hjul. I dette tilfælde et såkaldt overfaldshjul, hvor vandet ledes fra møllesøen langs en rende og falder ned over hjulets højeste punkt for på den måde at drive hjulet, hvilket til gengæld driver den indre mekanik i møllehuset.

Der har længe været vandmøller i Danmark, godt 1000 år, men den effektive mølleteknologi med møllesøer og overfald er af yngre dato, og blev først for alvor etableret i sidste halvdel af 1600-tallet, selvom det dog er kendt, at den adelige videnskabsmand Tycho Brahe havde en overfaldsmølle på sin herregård på øen Hven allerede i 1590erne.

Oprindeligt havde haft alle ret til en mølle, men det var typisk herregårdene, der magtede at investere i 1600-tallets store og kostbare mølleanlæg. Gennem lovgivning kom godsejernes monopol på mølledriften da også til at manifestere sig – bl.a. mølletvangen der blev stadfæstet med Danske Lov i 1683, der betød, at fæstebønder skulle søge mod godsets mølle.

Møllerne indgik også som en vigtig del af blandt andet herregårdenes tidlige former for industrianlæg og kunne med sine indvendige mekaniske kværne, hamre, save, knive eller stampere hjælpe med at producere og forarbejde alt fra klæde og kobber til papir og krudt. De store opstemmede mølledamme nær herregårdene er derfor en del af herregårdenes kulturlandskab, hvorfor møllerne også gerne indgår som en del af landskabet når herregårdene skal afbilledes. Eksempelvis på de store vægtæpper fra 1695 der hænger i riddersalen på Gammel Estrup, hvor godsets mølle er afbilledet sammen med herregården.

Sønderskov mølle og møllesø har også hørt til herregården. I 1683 drev møllen to hjul og to kværne. Møllen var på daværende tidspunkt, ligesom de fleste andre møller efter slutningen af 1500-tallet bortfæstet imod en afgift, som almindeligt fæstegods. Siden da har møllen både kværnet mel, stampet klæde, produceret dyrefoder og endda også produceret elektricitet.

Ligesom mange andre tidlige industrianlæg, blev også vandmøllerne udkonkureret af nyere og mere moderne produktionsapparater såsom dampmaskiner.