Vandrerute: Spøttrup

Ved herregården Spøttrup er der en vandrerute rundt om Spøttrup sø. Ruten er på i alt syv kilometer og går forbi Spøttrups middelalderlige borganlæg, men kulturlandskabet vidner også Spøttrups senere herregårdshistorie såsom 1900-tallets udstykkede husmandsbrug, mens man på ruten også kommer forbi Spøttrups genopførte urtehave.

Spøttrup er kendt for sit meget karakteristiske senmiddelalderlige borganlæg. Anlægget på Spøttrup består i dag af en bispeborgen fra 1400-tallet, der muligvis primært er anlagt under biskop Niels Glob i 1480’erne og 1490’erne. Den blev i 1580’erne ombygget med en række renæssanceelementer, og siden er der ikke ændret nævneværdigt på borgens karakter. Borgen er placeret i midten af et voldanlægg og omgivet af to voldgrave med en op til ni meter høje jordvold imellem. Jordvolde var brugbare i forbindelse med at hæmme fjendens synslinje og fungerede som kuglefang for eventuelt artilleri.

Voldanlægget har en meget særegen firkantet form og gør brug af sin placering i landskabet som et taktisk element i sin forsvarsfunktion. Spøttrup sø har fungeret som et ekstra forsvarselement og adgang til herregården var henlagt til en smal vej langs med sø og ydre voldgrav. Ved indgangen gennem jordvolden har vindebroer flankeret af vagttårne yderligere bidraget til den tunge befæstning.

Naturen kunne også udnyttes gennem eksempelvis naturlige skråninger eller andre landskabselementer, der supplerede borgens forsvar, og anvendelsen af naturen og landskabet som et naturligt forsvarsværk kendes også fra andre borganlæg. Et eksempel herpå er Gammel Estrup på Djursland hvor Alling å løber bag herregården, og som har fungeret som en sekunder voldgrav til den indre voldgrav, der omkranser borganlægget. Ved Hald ved Viborg ligger det yngste voldsted på en Holm 200 meter ude i Hald sø og anvender således også de eksisterende vandforhold, ligesom på Kalø slot der er placeret på en ø i Kalø Vig. Blandt andre nævneværdige voldsteder der gør brug af landskabet, kan Klejtrup voldsted ved Hobro, Hindsgavl voldsted ved Middelfart og Bastruptårnet på Sjælland og mange flere.

Spøttrup er med sit så velbevarede borganlæg unik, da langt de fleste af middelalderens fæstninger kun eksisterer som voldsteder, hvor selve borgen sidenhen er forsvundet. Danmark lægger imidlertid jord til mange middelalderlige voldsteder, omtrent 1000, primært fra 1300-årene, der var en periode præget af ufred, og som derfor var bygget med forsvar for øje.

Voldsteder kan have forskellige udformninger, men består i hovedsagen af en forhøjet jordbanke, en såkaldt ”motte” (fra fransk mote = høj) omkranset af vandfyldte grave, altså voldgrave og eventuelt jordvolde til at yde ekstra beskyttelse. På jordbanken, eller motten befandt borgen sig, i nogle tilfælde var der flere banker hvis der også var avlsgårde og boliger. En sådan banke kunne kaldes en ”bailey” (groft oversat fra det franske ”baile” = en indhegning).

Det er ikke på alle voldanlæg, at der har ligget en egentlig middelalderborg og på mange måder er Spøttrup anlægget atypisk. En lang række af de danske borge var hverken store eller særligt tungt befæstede som Spøttrup. I 1396 lovgav Margrete 1. endda imod oprettelsen af privatejede borganlæg. Dette forbud ophævedes under visse forudsætninger af Kong Hans i 1483.

De danske middelalderlige voldsteder har i mange tilfælde fundet god anvendelse under optøjer og borgerkrige, og det har muligvis været med rettidig omhu at voldanlæggene omkring bispeborge som Spøttrup blev udbygget i senmiddelalderen. Grevens fejde, der brød ud i 1534, gik nemlig særdeles hårdt udover en række herregårde, hvor bondehære stormede og afbrændte herregårde i jagten på blandt andet adelsfolk. Det vides dog ikke med sikkerhed, om Spøttrup blev truffet af Skipper Clements bondehær under Grevens Fejde.

De fleste af denne slags borge, der er bygget med naturen indtænkt som en naturlig del af forsvarsværket, har i mange tilfælde også mistet deres betydning og brug senere hen, da det har været svært at drive reel godsvirksomhed ud fra et sted der lå i eksempelvis en sø eller i en mose. I det store hele har de befæstede borganlæg mistet deres betydning i løbet af renæssancen, selvom der dog findes en hybrid mellem middelalderens forsvarsanlæg og renæssancens herregårde, i de såkaldte herreborge, som for eksempel Hesselagergaard, Nakkebølle og Borreby.

Spøttrup sø. Foto: Jan Strand